Stay away from my sister! - Elrendion

16:00
Sted: Mellem bagerbutik og hjem

Sylvia var stormet afsted for at finde Elrendion. Efter at have vidnet mødet mellem ham og Peacia igår, snakket med det tåbelige pigebarn og set hende i en helt anden verden idag, var er kun en ting at gøre. Stoppe manden.

Elrendion var på vej hjem fra bagerbutikken og gik og smånynnede.

"Dig!" hvæsede Sylvia og var hurtigt over ved ham!

Elrendion så overraskede op og kneb øjnene sammen, da han så hvem det var, "Sylvia" svarede han koldt.

"Elrendion" svarede hun mere vredt end køligt "hvad tror du at du har gang i?"

Han så forvirret på hende, "..jeg er på vej hjem, hvad tror du du har gang i?"

"Spil ikke dum med mig" snerrede hun "hvad tror du at du laver med min søster?"

Elrendion blinkede overraskede, hvad vidste hun om det? Så sendte han hende et vredt blik, "Det rager ikke dig".

"Åh det rager mig, du holder dig væk fra min søster!" sagde hun vredt

"Din søster styrer selv om hun vil have mig i nærheden" svarede han vredt tilbage.

"Min søster vil ikke have dig i nærheden" sagde Sylvia vredt "ingen vil have dig i nærheden, først spreder du løgne om hende, så er du for bange til selv at vise dig og sender dit skravl af en bror for at tale din sag og nu prøver du hvad? At charmere dig ind på hende? hvor dum tror du vi er?" spurgte hun vredt

Elrendion kneb øjnene sammen, "Du skal vist ikke snakke for højt om at sprede løgne" sagde han vredt, men krympede sig lidt, da hun sagde Peacia ikke ville have ham i nærheden.

Sylvia fnøs "hold dig fra mig og min familie"

"Hvis din søster ikke vil have mig i nærheden, må hun selv sige det" sagde han med mere selvtillid end han egentligt følte.

Sylvia så vredt på ham og overvejede at slå ham i ansigtet.. men det ville sikkert ikke få knægten til at holde sig væk. "Bare fordi hun er for sød til at sige nej, betyder det ikke du ikke skal skride."

Elrendion fnøs, "Bare fordi du ikke kan håndtere at din søster ikke er lige så smålig spm dig, betyder det ikke at jeg skal" svarede han igen, selvom Peacia godt nok have brugt noget tid på at undgå ham ...

"Hvad kaldte du mig?!" snerrede Sylvia og tog fat i hans krave (skønt han var højere end hende) "tving mig ikke til at banke fornuft ind i dig."

"Smålig!" svarede han og stirrede hende vredt ind i øjnene.

"Din lille..!" Sylvia skubbede ham hårdt!

Elrendion skulle lige til at skubbe igen, men tog så i stedet en dyb indånding, "Ved du hvad, du er ikke min tid værd".

"Hvad siger du til mig?! Du skal holde dine klamme grabber væk fra min søster!" råbte hun

Elrendion knyttede hænderne og bed tænderne hårdt sammen, for at holde sig fra at svare igen. Han så vredt på hende og begyndte så at gå.

"Hvis jeg ser dig i nærheden af hende igen så bliver det værst for dig selv!" råbte hun

Han så sig over skulderen og skulede mod hende, "Du kan bare prøve på noget!".

Sylvia skumlede og gik hurtigt hjem for at sætte Peacia på plads!