DET HAR HUN IKKE GJORT! - Elrendion

Tid: Whenever
Sted: Nightshade's varme brød

Peacia var igang med at pynte hendes families bager forretning op med friske blomster. Sylvia stod bag disken og nynnede for sig selv.

I selv samme øjeblik kom Martion, Elrendion's bror, brasende ind i forretningen. Hans øjne var fyldt med vrede og hans ansigt var fortrukket i en rasende grimasse, "Du!" udbrød han og pegede på Peacia.

Peacia så overrasket på Elrendion og hævede et øjenbryn "mig?"

Sylvia så hurtigt op fra disken og stirrede vredt på Martion "hvad laver du her?"

"Ja dig!" svarede han vredt og ignorerede Sylvia, "Hvor vover du at snuse rundt i vores butik! Tror du at bare fordi du smiler sødt og blinker til min bror, så kan du bare komme og stjæle vores opskrifter og sabotere vores brød!"

Peacia så chokeret på Martion, havde Elrendion fortalt ham at hun havde været forbi? Hvorfor? Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, men det gjorde Sylvia. I et spring var hun over imellem dem og stirrede vredt på Martion "hvad snakker du om?"

"At hun snuser rundt og spionere i vores butik!" svarede han vredt igen.

"Min søster ville ikke sætte sine ben i nærheden af den lopperedde i kalder en butik" snerrede Sylvia "skrid med dig"

Peacia bed sig i læben

"Kalder du min bror en løgner?!" udbrød han vredt, pustede sig op og så truende på hende.

"Ja, jeg kalder din sølle undskyldning for en bloodelf bror for en løgner" sagde Sylvia med smalle øjne "min søster har ikke været i jeres del af byen i årevis, pludselig er din bror hjemme og så er hun? Nej tak, det er ret tydeligt hvem der finder på historier"

Peacia så usikkert på hende "Syl.."

"Hvor vover du!" råbte han og overdøvede totalt Peacia, "Min bror har tusinde gange mere ære end nogen her! Du vil bare ikke indrømme at du sendte den lille møg tøs over for at spionere!"

"Hvad kaldte du min søster din lille møgunge?!" snerrede hun rasende og greb fat i hans krave!

Martion skubbede hårdt til hende, "En møg tøs!"

"Jeg slår dig ihjel din lille orm!" snerrede Sylvia og greb efter sin kagerulle!

"Du kan bare prøve!" svarede han vredt igen og så sig om efter et våben.

Peacia så forskrækket ud og stillede sig foran sin søster og så hårdt på hende "læg den ned" sagde hun og så hurtigt mod Martion og lagde sit ansigt i kølige folder "jeg er sikker på vagterne ville være interesseret i at høre du kommer har og skaber påstyr."

Martion så arrigt på hende, "... det ville du ikke vove!" sagde han vredt, men en smule usikkert.

Peacia lagde armene over kors og hævede et øjenbryn. Hun så på ham med et skarpt blik "giv mig en god grund?"

Sylvia var så småt ved at falde ned, men holdt stadig kagerullen.....

Martion stirrede vredt på hende et par sekunder mere, men vendte så om på hælene og gik mod døren, "Hold dig fra vores butik!" sagde han, da han stod i døren.

"Det er jer der kommer rendende hos os!" snerrede Sylvia

Peacia knyttede svagt næverne, det her var skidt.

Martion snerrede ad hende og smækkede døren hårdt bag sig.

//out//

Peacia sukkede tungt "hør Syl.."

"Kan du fatte han ville sige sådan noget? snotungen tager på 'rejse' rundt i verden, han har ikke været i byen mere end et par uger før han prøver at skabe rygter. Som om du nogensinde ville blive set over ved dem"

Peacia sank en klump og så på sine fødder "måske er det en misforståelse.."

"Du skal ikke engang prøve at beskytte dem Peacia, det er dit problem, du er for blød. Vil du bare lade dem tale sådan til dig? Bare rolig, næste gang jeg ser ham så skal han få.."

Peacia tog en usikkert indånding "mhm.."

//out//